Det var noget af et deagle-ACE som "ANDROID-X23" viste i en Rank S kamp. Foto: Skærmbillede fra Twitch.

Vildt Deagle-ACE: Skyder alle fem i hovedet

Det kan være svært at håndtere deaglen i CS:GO, men knækker man koden, så kan det være et farligt våben. Det viste den professionelle canadier fra compLexity, “ANDROID-X23”, tidligere i dag.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

Den canadiske spiller, ANDROID-X23, er ikke en af de mest kendte, men på trods af dette, så disker han forholdsvis ofte op med vilde plays på sin stream.

Tidligere i dag viste han nemlig en vild deagle-aktion i den nordamerikanske Rank S liga.

Her var hans hold ellers bagude 12-13, og de var på en økonomisk spar runde, men det var intet problem for den 23-årige canadier.

Han havde nemlig en deagle i hånden og valgte blot helt kontrolleret at skyde alle fem modstandere i hovedet med pistolen.

Aktionen kan ses lige herunder: