Zonic står som træner altid bag Astralis ved deres turneringer. Foto: Adela Sznajder via DreamHack

Zonic afslører præmiefordelingen hos Astralis-spillerne

Indeholder sponsoreret links

Der er blevet lavet en Q&A med Astralis’ træner “zonic”, og her afslører han blandt andet, hvordan procentfordelingen ved præmiepengene ser ud i Astralis.

Skrevet af Emil Terkelsen – emil@esm.dk

DR.dk har lavet en Q&A med zonic, og her bliver flere interessante spørgsmål besvaret, herunder kan et udpluk af de mest interessante ses:

Hvordan fordeles pengepræmien fra en turnering?

“18% pr. spiller og 10% til træneren”

Du har selv været international topspiller i CS 1.6. Hvordan har det taktiske element på topniveau udviklet sig siden din tid og så til nu?

“Jeg vil faktisk sige at det taktiske niveau i CS 1.6 var højere, end det var i CS:GO i starten af CS:GO. På grund af vigtigheden af granaterne i det nuværende spil, har det dog ændret sig, og i de sidste to år, må jeg nok indrømme at CS:GO har overhalet 1.6″

Hvad ser du som de store udfordringer det kommende års tid? 

“Udfordringen bliver helt sikkert når de andre hold begynder at kopiere vores måde at være på hold og organisation. Der er ikke nogen tvivl om, at andre hold vil lade sig inspirere at måden vi gør tingene på, så det er vigtigt, at vi hele tiden er et skridt foran alle de andre.”

Hvor meget tid bruger I på at lure de andre holds taktikker?

“Det er primært en af mine arbejdsopgaver, og det kommer selvfølgelig an på hvilket hold vi møder. Hvis jeg kan få lov, så bruger jeg ca. 5 timer på at forberede mig på 4 potentielle baner til én modstander. Ofte kender vi dem i forvejen fra tidligere kampe, så jeg føler, vi er ved at have godt styr på de fleste af topholdene.”

Hvilke udfordringer oplever du, som er sværest at håndtere for dig som coach?

“Det er helt klart nederlag. Jeg hader mere at tabe, end jeg elsker at vinde. Det er utrolig hårdt at være så investeret i et projekt, som ikke altid lykkedes. Det går rigtig godt for os, men det er meget vigtig for mig, at spillerne og jeg selv også husker på de hårde tider, så vi gør alt for ikke at ende der. Det bliver svært, men så er det vores opgave at sørge for at vores nede-perioder, bliver så korte som mulig.”

Den fulde Q&A kan læses på DR’s hjemmeside lige her.