Major-vinderne Cloud9 slår SK ud af Katowice efter en kaotisk kamp fuld af vanvittige enkeltmandspræstationer. Særligt ’Skadoodles’ AWP-aktion fik kommentatorerne op af stolen.
Skrevet af William Demant
Selvom brasilianerne fra SK vandt kampens første map (Cache) 9-16, fik Cloud9 kæmpet sig tilbage i kampen – særligt takket være en række vilde aktioner fra ’Stewie2K’ og ’Skadoodle’.
Næste map skulle udkæmpes på Mirage, hvor Cloud9 kom tilbage i kampen, på trods af at SK vandt første halvleg 7-8 efter at have sluttet halvlegen af med fire retakes i træk. Anden halvleg gik til Cloud9, der anført af ’autimatic’ formåede at lukke halvlegen 9-4 til slutresultatet 16-12.
Vanvittigt dobbelt AWP-kill sikrer Cloud9 match point
Til sidst i tredje map (Inferno) var nerverne på sit allerhøjste hos Cloud9. Efter at have tabt CT-siden 4-11 havde SK kun brug for 5 runder på T-siden for at løbe med den samlede sejr.
Ved resultatet 14-13 formåede ’boltz’ og ’TACO’ fra SK at få plantet bomben i B-site. ’Skadoodle’ var den eneste overlevende tilbage på Cloud9 og måtte ene mand tage kampen op mod SK’s brasilianske tropper. Bevæbnet med en AWP og massevis af clutch-rutine lykkedes det ’Skadoodle’ med et double wallbang at sikre Cloud9 pointet (se den vanvittige aktion nederst i artiklen).
Cloud9 sikrede sig de efterfølgende to runder og et map-resultat på 16-13. De sendte dermed SK ud af Katowice og sikrede sig en plads i kvartfinalen, hvor de møder enten North eller NIP.