Foto: astralis.gg

Astralis’ stjerner udsat for had

For Astralis stjerner er dødstrusler og hadefulde beskeder på de sociale medier en del af hverdagen. Hvis man besøger Astralis-spilleren Peter ‘dupreeh’ Rasmussens profil, og kigger på nogle af kommentarsporene til hans billeder, kan man opleve kommentarer som “Dø, kælling” og “Din mor er en luder”.

Sætter fokus på hadbeskeder

TV2 og regionerne sætter nu fokus på den grove tone på de sociale medier med temaet STOP HADBESKEDER. I den forbindelse vil kendte og ukendte danskere fortælle om den grove tone, de oplever på de sociale medier.

“Håber at din familie dør af kræft”

Det er langt de fleste kommentarer på Peter ‘dupreeh’ Ramussens profil som er positive. Han har mange tusinde fans, men i mellem dem findes der altså brodne kar. Også Astralis’ Emil ‘magisk’ Reif har oplevet bagsiden af medaljen ved at være et kendt ansigt. Til TV2 udtaler han: “Jeg tror, at alle professionelle spillere har modtaget hadefulde beskeder og dødstrusler. Jeg har vænnet mig til det og forsøgt at skære tingene væk.”

Emil fortæller, hvordan de skriver, at de håber hans familie dør af kræft. Noget der får Emil til at have ondt af dem. For dem der skriver sådanne ting må være et virkelig dårligt sted i deres liv. Særligt når de går sådan efter andre og deres familiemedlemmer. En del af årsagen, mener han, findes på den måde meget information er på nettet og online. Derfor tror Emil også, at det er svært at komme til livs. 

Stop hadbeskeder

I de kommende dage vil TV2 og regionerne altså sætte ind på den grove tone der florerer på de sociale medier, og på alle TV2s platforme vil du kunne se mere om emnet.